onsdag den 29. maj 2013

Døden er en stor del af vores liv, ligemeget om vi er klar eller ej.

Det er 6 år siden at min mor døde, og jeg tænker tit på hende, hun var jo i min barndom en stor del af mit liv. Jeg har en del venner og familiemedlemmer der er døde, og for 1½ år siden mistede jeg et lille barnebarn, før end hendes liv var begyndt. Hun er et eksempel på, at døden også tit kommer, når vi ikke lige er klar til det.

Heldigvis blev der, da min mor døde tid til at være sammen, da jeg blev indlagt sammen med hende og vi fik enestue. Vi fik sagt farvel og healet mange usagte ord og sår vi havde imellem os i de dage, og dagen før hun døde, sagde hun, at hun elskede mig.... og det havde hun aldrig sagt før .... det healede det sidste imellem os.                                                                                                                                                        
Jeg er taknemmelig for, at vi nåede at få den tætte tid sammen. Vi var ikke så tætte ellers og mange ting delte vi ikke med hinanden i mit voksenliv. De oplevelser med min mor har givet mig plads til at tilgive og senere huske, at få sagt i tide de ord jeg gerne vil sige til andre. Mit lille barnebarn nåede jeg ikke at sige ord til, andet imens hun lå i hendes mors mave, eller nåede at se ind i hendes levende øjne - men hun huskede mig på ved hendes død - hvor dyrebar min egen tid og livet er, og at intet er givet på forhånd.

Det er vigtigt, at vi slipper skyld, over noget vi ikke har fået gjort, eller noget vi har sagt. Jeg har klienter og venner, der som voksne føler skyld overfor deres forældre, og føler skyld over, at de ikke kan ordne det og komme tæt på forældrene igen, og føler sig skyldige, eller tager dyb afstand fra deres forældres liv, at det ikke er der, hvor de mener, det skal være. . . eller kunne være. De føler sig skyldige over, at de ikke kan være sammen med forældrene uden at blive vrede, bitre, bange, eller drøne lige tilbage til at være” usikre børn”. Jeg har også klienter og venner der som forældre føler den samme skyld overfor deres børn, at børnene gør noget andet, end de har forventet, eller vil noget helt andet, og at de ikke har den kontakt, som de havde håbet på.       De føler alle skyld over, ikke at kunne overskue at løse situationerne, så de kan være sammen uden indeklemte følelser.                                                Hvad hvis vi ikke skal ordne det, eller ordne vores forældre, eller voksne børn? Hvad hvis vi bare skal elske dem, uden at redde dem, og kun hjælpe, når det føles godt?                                                                                     Hvad hvis vi kun skal elske hinanden, og give hinanden accept? Lytte og bare være, når vi er sammen uden at dømme. Når vi selv lader være med at dømme og bare er, smitter det af på de andre med tiden. Og så elske hinanden uden at blive trukket ind i hinandens dramaer - for det er jo den enkeltes eget drama, historier og smerte.                                                                              Når vi bevidst handler sådan, bliver det meget nemmere at være sammen på en kærlig berigende måde. Når vi tager 100% ansvar for os selv, og er kærlige overfor andre, der hvor de er.
Jeg sluttede fred med min mor og valgte at gøre det, så jeg havde det godt med hende, og kunne holde en god tale ved hendes kiste. Jeg havde healet min såret-hed over hendes manglende evne til at give mig, hvad jeg følte, jeg mest havde brug for, da jeg var barn. Nogle gange er forældre eller børn ikke i stand til, eller er der, hvor de kan elske den anden, som han/hun havde brug for at blive elsket.   
Det er vigtigt at tilgive og vide, at vi alle gør det bedste vi kan, ud for de forudsætninger vi hver især er i, både os selv, vores forældre og vores voksne børn.... og tilgivelse er ikke det samme som accept..                Hver dag er en gave.                                                                          Vent ikke med at fortælle en at du elsker ham eller hende. Hvis du stadig har en chance, tag den og skab fred med din fortid.                                      Lige det her nu er alt, hvad vi ved at vi har her i livet, og der vi kan handle. ....Døden er der jo en dag.

"I have more than enough time to do everything I want. Time expands for me." ♥

Ingen kommentarer:

Send en kommentar