tirsdag den 30. juli 2013

Hvornår har du sidst husket at græde?

Ja! Vi skal være positive og se på livet, og det, det giver os med taknemmelighed.... men vi skal ikke være glade, hvis vi ikke føler det.
Vi skal så finde ud af, hvad det er, der gør, at vi ikke føler os glade, og gøre noget ved det. 
For ellers kan vi blive syge - da vi aldrig kan lyve længe overfor vores egen krop. Den ved altid, hvordan vi føler det, og den reagerer på sin egen måde, på de følelser vi har.
Det er vigtigt at le og være glad, og også vigtigt for vores helbred, at vi får grædt.
I vores samfund er der ikke tradition for eller plads til at vise stærke følelser. Vi må godt grine, bare det ikke bliver for overvældende, dog hellere det end at græde. Meget få græder offentligt udover børn, vi gør det kun, når vi står midt i store katastrofer eller overfor pludselige dødsfald. 

Mange af os har som børn lært, at vi skulle standse gråden så hurtigt som muligt, hvor en voksen har sagt; ”Så, så nu er det nok”! Eller vi blev trøstet med at få noget sødt i munden. 
Ked af det hed, sorg, udmattelse eller fortvivlelse er noget vi gemmer for os selv, fortrænger helt, drukner nede i en pose lakridser eller en plade chokolade... eller det sætter sig i kroppen som noget uforløst, der meget senere hos nogen kommer som pludselige vredesudbrud eller vold, og hos mange andre som alvorlig sygdom i vores indre organer.

Det er sundt at græde – virkeligt at tude, når vi har brug for det, at få det ud.
Det at tage nogle timer, eller en dag, hvor vi græder og får det ud, det der presser sig på - er meget healende og forløsende for  krop og sjæl....  og  tit kan gråden og overgivelsen til sorgen, fortvivelsen, magtesløsheden, svigtet eller hvad vi føler, sætte et helt andet perspektiv, på de hændelser vi har oplevet, det som har gjort os så kede af det.
Når vi først har fået forløst følelserne, der havde hobet sig op, ser vi tit nye muligheder for at handle, eller sætte nye grænser for andre, og vi er kommet ud af ”fastfrysningen” af oplevelsen, og kan
komme op igen i energi og humør med løsninger. Eller følelserne er lige pludselig der, så vi siger; "PYT",..... og kommer videre.

Det er godt at tale med en ven, når tårerne trænger sig på. For en ven ser altid tingene fra et andet ståsted, har andre input eller ser, at det handler om noget, der har vokset sig stort indeni os, som kan løses.
Står tårerne i kø i mange dage og flere tudeture ikke er nok, så er det meget vigtigt at gå til en ven, eller til en professionel og få hjælp.

- Vi skal pleje os selv både med latter og med gråd, det er vigtigt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar