fredag den 30. august 2013

Lever du for at dine drømme opfyldes?

Jeg arbejder med at mit liv bliver mere og mere glædes og lykke fyldt... hvad med dig?  
Symbolet for Hakuna Matata - "Der er ingen bekymringer."
En påmindelse om, at livet er kort, livet går videre,
og jeg vil ikke spilde så meget tid på at bekymre mig..
                                    Har du nogensinde haft en fornemmelse af, at du egentlig er bestemt til noget større og mere glædefyldt?                     At du har opholdt dig længe nok i skyggerne, i et liv der er max. ok, når det er bedst?  
Har du lyst til at følges med mig ind i din storhed, gå dybere med dine tanker, det du laver, og det du gør for dig selv ..... og ”shine”, at opleve at være i glæde det meste af tiden?

Jeg er nået der til, at jeg stiler mod, at mit liv er så fantastisk, nydelses og glædefyldt som muligt. 
I mange år har jeg været i mit lille selv - ubevidst og til dels bevidst, hvor jeg ikke syntes, jeg var værdig til et godt liv, havde mange undskyldninger også rigtig gode undskyldninger til ikke at gøre det jeg aller helst ville.
Det handler om at tude det og at så gøre det !
Nu hvor jeg lever for at mine drømme opfyldes, får jeg en masse energi af det -  det at turde tage chancen, også selvom der er risiko, og ingen garanti for 100% lykke med det samme..... da jeg også lige skulle finde ud af, hvad der så virkeligt gjorde mig lykkelig og glad. Så jeg har også taget chancer, hvor jeg opdagede, at det slet ikke var mig, eller at det blev jeg alt andet end glad af... men det har jo også gjort mig mere skarp på, hvad det så egentlig er, som jeg vil gå efter..., og jeg er nået dertil, at hellere gøre det, end ikke at gøre det. Når mit liv slutter på et tidspunkt, er det jo de chancer, jeg ikke tog i tide, jeg også vil huske....

Jeg ser nu efter i mit liv, hvor jeg kan vokse og bevæge mig videre, og hvad der egentlig holder mig tilbage, når jeg møder modstand. Jeg mærker også stadig modstanden mod at gøre eller være noget større, men husker nu, at når jeg har gjort det for nyligt, hvor godt det har føltes, i stedet for tidligere hvor jeg mistede modet, eller gjorde så der opstod situationer, så det alligevel ikke kunne lade sig gøre.

At gå ud i vores drømme, og ville glæde og lykke, kræver jo at vi kommer ud af vores komfort zone, at vi gør noget andet, end det de fleste af os plejer, og det vi kender, og en del af os ved, at vi kan ende med at føle os meget udsatte, blive synlige, mere sårbare og set. Det kan virke skræmmende og utrygt i første omgang. Men, men... næsten alle har en lyst til at være i glæden, at gå dybere i det vi tænker på og arbejder med, og har lyst bevidst eller ubevidst til  at ”stråle”.... Og mange af os har ladet os nøjes, og har måske inde i os selv, slået os til tåls med, at livet højst er ok..... istedet for at ville have et glædefyldt liv, og at gå efter et fantastisk godt liv, men holdt os tilbage ved det sikre.

Se, om det ikke er tid for dig ligesom for mig, til at lytte indad og finde modet, og begynde på at øve dig på "noget større", og blive mere synlig samtidig med at din glæde bliver mere synlig, måske også mere sårbar, men med sårbarhed vokser der også en styrke op inden i, og selvom du bliver set - vil du efter et stykke tid blive helt afhængig af at være i dit store selv, at ”shine”, at være i og arbejde med det der glæder dig, og som du har længtes efter.


Du kan starte i fritiden, jeg siger ikke at du i morgen skal kvitte jobbet, tage til Nordkap eller Berlin, eller hvad der nu er din drøm - ikke at det ikke kan gå godt at gøre det så hurtigt for nogen, men for de fleste af os, skal vi kunne følge med og vænne os til at vores drøm bare kan ske - for ellers laver vi automatisk selv øvre begrænsninger og problemer, så det ikke kan lade sig gøre- så gør det i dit tempo...MEN GØR DET!... 
og du vil føle en voksende glæde komme ind i dit liv, og få mere og mere energi.

fredag den 16. august 2013

Bevidsthed om at døden er en del af dit liv, vil give dig mere lykke!

Der er lavet en del undersøgelser om hvad døende og alvorligt syge, der er
bevidst om, at der kun er kort tid tilbage her i livet, tænker om deres liv!

De aller fleste tænker, at de gerne ville have gjort noget om og gjort det på en anden måde, og der er vigtig lære i det til alle os andre, der ikke er nået så langt endnu.

De døende ser tilbage på det, der ikke blev til noget, og det viser sig, at de fleste ikke har realiseret bare halvdelen af deres drømme på grund af valg, de har truffet eller ikke truffet . 
Mange ønsker meget, at de havde gjort nogle ting tidligere i deres liv og Ikke havde ventet med at leve deres drømme ud.
De ønsker, de havde udtrykt følelser noget mere, og de fortryder, at de slog de sig til tåls med at de aldrig blev de personer, de faktisk kunne være blevet.
De ærgrer sig over, at de ikke har fået talt nok med deres kæreste og børn
De har altid håbet, at der ville komme mere tid til at tale samme i hverdagen, om hvordan de hver især havde det.
De fortryder, hvis de har svigtet i familien, har brudt gode relationer eller er gået fejl af venner og familie.

Der er ikke nogen døende eller alvorligt syge der fortryder, at de har brugt meget tid sammen med deres venner og dem de holder af. Eller at de turde elske, prøvede at have det sjovt, spillede et instrument, dansede meget, dyrkede have, reparerede motorcykler eller lavede andet de holdt meget af..

Det der betyder noget når vi er døende er det nære vi har oplevet, og hvor mange drømme vi turde realisere, og det aller vigtigste er kærligheden og nærheden sammen med andre.

 Det er det der gør os lykkelige.......