lørdag den 17. januar 2015

Hmm, har jeg skabt dette?!

I går opdagede jeg pludseligt, at et andet menneske for et par år siden har gjort noget, der har betydet mange problemer for mig indtil for kort tid siden, uden at jeg vidste, at den anden var involveret. 
Da jeg opdagede det i går, kom der selvfølgelig enormt mange negative følelser op, og jeg blev fyldt af vrede og sorg over at han kunne gøre det mod mig.
Jeg blev derefter fyldt med harme og foragt over det han har gjort...  Os som har været så gode venner!

Vi ser ikke hinanden mere, og det er der så flere gode grunde til, end jeg lige vidste.
Jeg tillod følelserne at komme helt frem, for at finde ud af hvor de var i mig, og hvordan de føltes. Jeg vidste at de skulle op og ud.
Samtidigt vidste jeg også, at de følelser skulle jeg ikke blive ved med at have. For de ville binde mig til ham, og det har jeg ikke lyst til.


Stærke følelser binder os sammen med andre mennesker - selvfølgelig følelser som kærlighed, men også had, foragt, skyld og vrede.
Får vi ikke forløst følelserne og tilgivet i det her liv - så tager vi dem med til et senere liv. Så... vi kan lige så godt tage fat i det her... arbejde med det og tilgive.
At være vred på nogen, sårer os selv ikke den anden, hvis de ikke er lige i nærheden af os. Så det bedste vi kan gøre for os selv, er at give slip på vores vrede, ikke for den anden persons skyld, men for os selv - ellers vil den anden person jo blive ved med at påvirke vores humør, energi og liv i negativ retning.

Først lod jeg vreden, harmen, sorgen, foragten komme op og frem i lyset, mærkede følelserne, og hvorfor jeg følte, som jeg gjorde. Det at mine grænser og min tillid var blevet overskredet groft og grundigt....så derefter var det tid til at tilgive, så jeg kunne komme videre i mit liv, og det ikke stoppede mig og tog mere af min energi, og så det ikke gik ind og gav mig vedblivende negative følelser som kunne ændrer mit humør, livsglæde, og energi i lang tid.

At tilgive er at at give slip, og samtidig vide, at alt og alle mennesker der er og har været i mit liv, er jo tiltrukket af mig selv!!!
Når jeg oplever noget, jeg ikke ønsker eller syntes om, når jeg oplevede stor modstand i mit liv  - så har jeg af livet lært at stille mig undrende op, og sige til mig selv;
Hmm, har jeg skabt dette?!
Interessant!!
Hvorfor har jeg det?
Hvad skal jeg lære af det?
Hvad er det i mig, der har skabt det her?
Vil jeg mere af det? 
Hvad gør jeg nu? 
Hvad vil jeg?
Hvad ønsker jeg?
Hvad føler jeg!!!
På den måde tilgiver jeg, ved at vende det hele om og finde ud af hvad jeg har lært af det, og også hvorfor jeg har tiltrukket den oplevelse, og hvad jeg har lært af det.

Indimellem gør sådanne oplevelser, at jeg meget senere får lyst til at sende små takkebreve eller kort til dem der virkeligt har gjort mig ondt, fordi jeg der kan se, hvad jeg har lært, at det der er sket, og se hvilken gave jeg har fået af de oplevelser,  selvom jeg godt ville have været den foruden... ;-)
Jeg starter selvfølgelig ikke med at have den følelse - det er først når det er arbejdet igennem og tilgivet, at jeg når der til, og det kan da tage tid, at opdage hvad gaven har været, i det jeg har oplevet.... og jeg lader altid være med at sende disse små breve, for jeg er sikker på, at de vil blive misforstået og enten sætte gang i en kontakt som jeg ikke er interesseret i, eller det menneske det handler om, vil tro, at jeg er ironisk... :-)


Tilgivelse undskylder ikke andres adfærd. Tilgivelse forhindrer deres adfærd fra at ødelægge dine dage, og din energi. At hade nogen gør dem vigtige. At tilgive dem gør at de hører fortiden til.