Skjult guld.

De mennesker der påvirker dit liv, og de succeser og nederlag du oplever, det er dem der gør, at du ved hvem du er.
Negative erfaringer er dem, der især lærer os noget. De oplevelser er de sværeste og ind imellem de vigtigste, for at vi udvikler os, flytter os, og finder ud af, hvad vi vil, og hvad vi ikke vil.
Der hvor nogen sårer dig, ignorere dig, lyver for dig eller svigter dig, for de oplevelser har et meget vigtigt budskab til dig.

Når jeg oplever noget, jeg ikke ønsker eller syntes om, og når jeg oplever stor modstand i mit liv. 

Så husker jeg, at stille de her spørgsmål til mig selv – måske ikke med det samme – men når jeg kan overskue at arbejde med situationen og skabe klarhed. 

Så siger jeg:

Hmm, har jeg skabt dette?!

Interessant!!

Hvorfor har jeg det?

Hvad skal jeg lære af det?

Hvad er det i mig, der har skabt det her?

Vil jeg mere af det?

Hvad gør jeg nu?

Hvad vil jeg?

Hvad ønsker jeg?

Hvad føler jeg!!!

For så ved jeg, hvordan jeg kan handle på oplevelserne, så jeg ikke behøver at opleve dem igen. 

Jeg ved også, at de har et budskab til mig. De er jo et spejl på noget inde i mig. 

Ingen kan såre mig eller dig, hvis vi ikke selv ”vil såres”, eller har en sådan energi!

Jeg undersøger på denne måde, hvad det er, den oplevelse har givet mig, og arbejder så derefter på at tilgive, når jeg har fundet ”guldet.”
At tilgive, er ikke det samme som at acceptere, men det er at give slip på det, få ro med det, der er sket, og se hvilke ”gaver” og fortællinger til os selv, der er i det skete, der er i den oplevelse. 

Vi kan alle lære af oplevelser, som ikke føles rare og kærlige, ved at se på hvad det gør ved os, og hvor vores egne værdier er, samt hvorfor vi har tiltrukket de oplevelser.
Vi var, i forhold til dem der havde løjet, såret, skuffet eller svigtet os, måske kommet tilbage i en gammel offer rolle, et gammelt handlemønster, eller var gået ud over egne grænser, uden at opdage det. 

Vi var på den måde ikke ærlige overfor os selv, gjorde os på den måde sårbare, eller vi svigtede os selv i de situationer, ved ikke at mærke efter, ved at lade stå til. Ved at lege struds i stedet for at handle eller tage stilling, og dermed var vi ikke bevidst om situationen. 

Ikke at der er noget i vejen med at lege struds en sjælden gang, hvis dit overskud ikke lige er til at tage konflikten, men så bliver du jo heller ikke skuffet, føler dig svigtet eller såret, for så er du bevidst om, hvad der sker.

Livsmål og Dødsangst.

Påsken som vi holder lige nu, handler i vores kultur om døden og genopstandelse. 

Vi skal jo også dø en dag. 

Vores død kan vi dog ikke planlægge i detaljer, ligesom vi heller ikke kan det med vores liv, vores fester eller ferier. Men vi kan planlægge dem i store træk både døden, livet, fester og ferier. 

Du kan blive så afklaret, så din dødsangst bliver meget lille –  og din kommende død og dermed dit liv vil af den grund blive meget mere glædes fyldt uden den underliggende angst, der ellers vil være. 

Det at have frygt, at frygte døden og tage afstand til den, tager meget af din ubevidste glædes energi.   

Jeg elsker livet, nu hvor jeg har oplevet, hvor forunderlig døden er fra en nærdød, jeg har haft.

Min nærdøds oplevelse gav mig nye tanker og mål for mit liv, og hvad der var vigtigt og ikke så vigtigt, og jeg slap min dødsangst.

Ikke at jeg vil dø nu, for der er så meget jeg ønsker at leve ud, men jeg ved, hvad jeg vil nu, samtidig med at jeg er blevet bevidst om, hvem jeg er både her i livet og i døden.

At være på den anden side af døden var for mig meget fredfyldt, og fyldt med glæde, oplevelser, samt grænseløs ubetinget kærlighed. Jeg ved nu, at døden er en helt fantastisk stor kærligheds oplevelse, og af den grund har jeg også taget livet til mig. 

For når det overhovedet er muligt, udsætter jeg ikke mere alt muligt, eller det jeg inderste inde ønsker at gøre. For jeg ved nu i krop og sind, at jeg er her på tid, og jeg ønsker så mange glædes fyldte timer og dage ud af livet, som jeg kan skabe.
Jeg har mødt den uendelige store kærlighed på den anden side af døden, og det gør, at jeg nu kan rumme kærligheden til mig selv og alle dem omkring mig. Jeg har sluppet mørke tanker og oplevelser fra min fortid, for de har været der af en årsag, som jeg nu kender. 

Før min nærdød, havde jeg lært, at livet var hårdt, at det var vejen frem i livet at holde fast og kæmpe hver dag, og at jeg ikke havde stor medindflydelse på min egen lykke. Jeg har over tid efter min nærdød, tilgivet mig selv og mange andre. Jeg har fået modet til at turde livet, via den viden jeg har om vores død og vores liv, og om hvordan jeg skaber min egen lykke.       

Jeg ved nu, at en af de store skridt vi kan tage, for at få det liv vi ønsker, er at få fred med vores egen død.    

                               

Hvordan du forholde dig til din egen og andres død - det har stor betydning for, hvordan du forholder dig til dit liv, og de muligheder du har.

Min Sjæleglædes muskel...

Jeg er ikke den eneste, der har let ved at glemme, de ting jeg elsker. 

De ting der får glæden op, og sjæleroen frem. Der hvor jeg fylder mig med glæde og kærlighed til mig selv.

Jeg kan i hverdagens aktiviteter glemme, hvor glad jeg bliver for at besøge et sted, og være sammen med mennesker jeg holder af, familie, børnebørn og venner. Der hvor jeg kan få dybe, kærlige samtaler eller bare kærlig væren lige i de timer. 

Jeg kan også glemme at opprioritere, hvor godt jeg har det, med at så og ompotte planter, gå en måneskinstur, mærke stormen ved Vesterhavet, have bare tæer i standsandet, tegne en tegning, føre en samtale med en fremmed, eller en gammel vens kærlige erindringer om noget sjovt og dejligt vi har oplevet.

Eller det at have opmærksomhed på Solsortens fløjten eller humlebiernes brummen, og lytte til bladene fra et poppeltræ som rasler i vinden. 

Eller når jeg spiller musik, der får mig til at danse med mig selv, eller sammen med en jeg holder af. 

Eller når jeg nyder solen, der varmer min krop, eller det at gå en tur i min frokostpause…

Især kan jeg glemme det, hvis det ikke sker så tit, når det er længe siden sidst. 

Bare et par uger, så er det som om hverdagen tager over, og jeg glemmer hvor godt det er. 

Jeg kan også blive endnu bedre til at huske på, hvor meget jeg holder af mig og hvem jeg er, og hvor fantastisk dejligt det føles, når jeg er optaget af ting som føles glædes fyldt og tilfredsstillende… men jeg øver mig, og bliver bedre og bedre til det, fordi jeg har opmærksomhed på det. 

Jeg arbejder med min sjæleglædes muskel, så den bliver stærkere.

Hvorfor er jeg og mange af os rigtig gode til, ikke at huske og prioritere de ting vi elsker højest, det som får os til at have det rigtig godt med os selv?

Hvorfor er de ting helt åbenlyst ikke vores første prioritet?

Fordi, vi har lært at tro, at det er egoistisk at gøre ting bare fordi, ja bare fordi de gør os glade.

Det er den gode gamle, du er ikke noget i dig selv jantelov, samt at på de fleste arbejdspladser i dag, skal vi være på, fremme i skoene, skulle præstere og være produktive hele tiden. 

Så glemmer vi tit os selv, når vi har fri. At lave det vi elsker, og det som elsker os. Selvom det er kilden til at have det rigtig godt, og til et godt helbred - disse omsorgstimer og omsorgsdage.

Jeg sætter krydser i min kalender, dage hvor jeg bare skal være mig, hvor jeg skal noget dejligt eller ikke noget, alt efter hvad der giver mig lykkefølelser og glæde, samt nærvær.  

Men en lille advarsel, for når du først er begyndt, bliver du helt afhængig af det, og så behøver det ikke at komme i kalenderen mere, for det giver overskud af energi at gøre det, bare et kvarter eller en halv time på en hverdag, kan give meget, og meget mere end feks. at se tv 

- og du vil gen huske, at det er i nærværets små øjeblikke at hverdags magien og glæden findes.